Gik fra børnehaven

Nogle veninde var en dag samlet for at fejre den enes fødselsdag, med kaffe kage og sang. Da de havde placeret sig omkring spisebordet, ville de starte hyggen med en fødselsdags sang for fødselaren.

Midt under fødselsdagssangen, kom lyden af barnegråd. Den blev kraftigere og kraftigere og sangen ophørte brat! Veninderne fløj op af stolene og løb til alle sider for at lede efter gråden, gråden kommer fra haven og derude på bænken sad den enes datter grædende. Døren til haven blev flået op og pigen omfavnes og blev bragt indenfor.

Moderen til pigen tog hende op og trøstede hende, de andre samlede sig omkring dem. Alle stod de der frustreret, forvirret og bange på samme tid. De spurgte pigen hvad der var sket? Pigen svarede fortvivlet at hun ville hjem fra børnehaven og derfor var gået fra børnehavens pædagoger da de var ude og lege på legepladsen.

Veninderne var så optaget af at trøste pigen, at de glemte alt om tid og sted. Efter nogen tid gik det pludseligt op for veninderne, at de havde glemt at meddele børnehaven, at pigen var i god behold. Sammen susede de alle ud af døren med retning mod børnehaven, på vejen mødte de to pædagoger der var i gang med at lede efter pigen.

Da pædagogerne fik øje på moderen og pigen, løb de mod dem og undskyldte mange gange. Moderen var både ked og sur, men samtidig lettet over at der intet var sket med hendes pige. Sammen gik de alle mod børnehaven hvor pædagogerne og moderen fik en snak omkring forløbet. Pædagoger undskyldte og sammen med moderen blev enig at pigen skulle holdes ekstra øje med, når de befandt sig udenfor børnehaven område.

Pigen med special støtte.

Denne pige som nu er 10 år gammel var som alle en lille pige engang. Hun er født 7 uger for tidligt (præmatur). 
Da hun var 3½ år begyndte hun i børnehave, hvor hun i starten trives på lige fod med de andre på stuen. Efter nogen tid begyndt pædagogerne at observere en anderledes form for adfærd når hun var sammen med de andre børn. I stedet for at lege med dem, kunne hun finde på at sidde ved siden af og lege parallelle lege. Hun kontaktede heller ikke de andre børn, men fik et tæt tilhørs forehold til de voksne på stuen. 

Efter nogen tid fandt børnehaven og forældrene ud af at det ville være en styrke for barnet at få tildelt en speciale pædagog som kunne arbejde med hende nogen timer hver uge. De fik et nært og godt samarbejde, som varede 3 år indtil pigen skulle starte i børnehaveklasse. Denne støtte omfattede også en tættere kontakt mellem børnehave og forældrene, i form af en bog der blev skrevet i næsten hver dag. Pigen fik også nogle opgaver med hjem, så forældrene (mest moderen) kunne øve med pigen. Disse opgaver bestod i at finde den rigtige form og farve på ting, lære at sætte en hændelse sammen i den rigtige rækkefølge, osv. Herefter kom hun i en klasse hvor de var 5 elever der blev tildelt 20 timer om ugen i støtte. 

Da de nåede til slutningen af 1. klasse inddragede kommune timerne så de 5 børn måtte spredes for alle vinde. Da blev pigen flyttet på en skole med større klasse. Her gik det helt galt for hende. Hun begyndte at blive meget destruktiv og man kunne ikke få hende til at høre efter hvad lærerne sagde. Efter en måned, blev pigen flyttet tilbage på den gamle skole. Her fik hun en pædagog som støtte mens hun ventede på at starte på en speciale skole. Efter at have ventet ½ år, fik hun endelig plads på den nye skole. Det var det bedste der kunne ske for hende. Hun er nu faldet til ro og blevet en mere glad pige. Hun skal gå på skolen til de i samarbejde med forældrene mener at hun er rustet nok til at komme i en alm. folkeskole igen.

En lille historie

Efter et års skole gang, kom pædagogmedhjælperen tilbage til børnehaven som vikar. Det første der mødte hende da hun kom ind i børnehaven, var en flok børn der kom i mod hende med åbne arme. Det var en rigtig dejlig førelse af og være savnet og velkommen. Det første en af pigerne sagde til hende var ” jeg troede ikke du gik her mere”.

Men jo hun var tilbage igen.

Og det var næsten som og komme hjem, hun havde savnet børene, og de kunne heldigvis godt huske hende. I sær dem hun har været på stue men året før. Hun kom hurtig ind i rytmen, og flere af børene knyttet et godt bånd til hende. Det var en god følelse når børene kom til hende, i stedet for til den faste pædagog.  

Så det var svært og slippe båndet igen, da hendes vikariat stoppet igen efter 3,5 måned.