onsdag den 15. februar 2012

Pigen med special støtte.


Denne pige som nu er 10 år gammel var som alle en lille pige engang. Hun er født 7 uger for tidligt (præmatur). 
Da hun var 3½ år begyndte hun i børnehave, hvor hun i starten trives på lige fod med de andre på stuen. Efter nogen tid begyndt pædagogerne at observere en anderledes form for adfærd når hun var sammen med de andre børn. I stedet for at lege med dem, kunne hun finde på at sidde ved siden af og lege parallelle lege. Hun kontaktede heller ikke de andre børn, men fik et tæt tilhørs forehold til de voksne på stuen. 

Efter nogen tid fandt børnehaven og forældrene ud af at det ville være en styrke for barnet at få tildelt en speciale pædagog som kunne arbejde med hende nogen timer hver uge. De fik et nært og godt samarbejde, som varede 3 år indtil pigen skulle starte i børnehaveklasse. Denne støtte omfattede også en tættere kontakt mellem børnehave og forældrene, i form af en bog der blev skrevet i næsten hver dag. Pigen fik også nogle opgaver med hjem, så forældrene (mest moderen) kunne øve med pigen. Disse opgaver bestod i at finde den rigtige form og farve på ting, lære at sætte en hændelse sammen i den rigtige rækkefølge, osv. Herefter kom hun i en klasse hvor de var 5 elever der blev tildelt 20 timer om ugen i støtte. 

Da de nåede til slutningen af 1. klasse inddragede kommune timerne så de 5 børn måtte spredes for alle vinde. Da blev pigen flyttet på en skole med større klasse. Her gik det helt galt for hende. Hun begyndte at blive meget destruktiv og man kunne ikke få hende til at høre efter hvad lærerne sagde. Efter en måned, blev pigen flyttet tilbage på den gamle skole. Her fik hun en pædagog som støtte mens hun ventede på at starte på en speciale skole. Efter at have ventet ½ år, fik hun endelig plads på den nye skole. Det var det bedste der kunne ske for hende. Hun er nu faldet til ro og blevet en mere glad pige. Hun skal gå på skolen til de i samarbejde med forældrene mener at hun er rustet nok til at komme i en alm. folkeskole igen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar